Privatlivspolitik for KnækCancerBlomsten 2018

Følg

Senest opdateret:


Version: 5. oktober 2018 

TV 2 Danmark A/S (”TV 2”) og Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde om Knæk Cancer for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. Under Knæk Cancer-kampagnen kan en bruger lave sin egen fortolkning af KnækCancerBlomsten i et ”blomsterbillede” og uploade til TV 2’s kampagnesite. Brugeren kan også selv lægge det på Instagram under hashtagget #knækcancerblomst.

Denne privatlivspolitik indeholder information, som TV 2 efter lovgivningen skal give om behandling af personoplysninger.

1. Personoplysninger og formål

TV 2 er dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne.

Vi behandler oplysninger om navn, din e-mailadresse, personbilleder og helbredsoplysninger som indgår i din fortolkning af KnækCancerBlomsten.

Formålene med behandlingen er:

  • At uploade og vise fortolkninger af KnækCancerBlomsten i Knæk Cancer ugerne på TV 2’s kampagnesite som led i indsamlingen
  • At vise fortolkninger af KnækCancerBlomsten i tv-programmer på TV 2
  • At opfylde eventuelle forpligtelser til at angive ophavsmanden til fortolkninger af KnækCancerBlomsten
  • At kunne komme i kontakt med dig, f.eks. hvis dit billede er helt unikt, og vi ønsker at bruge det i andre sammenhænge
  • At registrere antal uploadede billeder for, at vores sponsor kan donere et beløb per billede (vi registrerer antallet af fortolkninger af KnækCancerBlomsten fra kampagnesitet og fra Instagram #KnækCancerBlomst)
  • At opfylde databeskyttelseslovgivning og varetage legitime interesser, f.eks. dokumentationspligt, overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og lovgrundlaget for behandlingen samt iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
  • Potentielt undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til registrerede og myndigheder, håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, behandling som er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder samt håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter

 

2. Kilder

Personoplysninger indsamles fra den person, der indsender fortolkningen af KnækCancerBlomsten. Vi indsamler også fortolkninger af KnækCancerBlomsten fra Instagram med hashtag #KnækCancerBlomst.

Du uploader fortolkningen af KnækCancerBlomsten frivilligt, og der er ingen konsekvenser ved ikke at indsende den eller uploade til Instagram med hashtag #KnækCancerBlomst.

 

3. Videregivelse til Kræftens Bekæmpelse

Hvis du har uploadet direkte på kampagnesitet, videregiver vi oplysninger om navn, e-mailadresse og fortolkning af KnækCancerBlomsten til Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse viser som led i samarbejdet om Knæk Cancer billederne på deres hjemmeside, i deres elektroniske nyhedsbreve og i deres trykte medier, som fx flyers til frivillige, interne og eksterne præsentationer og på sociale medier. Vi henviser til Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik.

 

4. Lovgrundlag

Vores lovgrundlag for behandlingen er

  • Samtykke til at behandle og videregive helbredsoplysninger og oplysninger om børn, værgede og andre og samtykke til videregivelse til Kræftens Bekæmpelse, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a) og art. 9(2)(a)

  • TV 2’s legitime interesser jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f)
  1. i at tælle uploads af fortolkninger af KnækCancerBlomsten til brug for sponsors økonomiske bidrag
  2. i at vise de fortolkninger af KnækCancerBlomsten, som du frivilligt uploader som led i indsamlingen til Knæk Cancer kampagnen
  3. i at kunne kontakte dig
  • Overholdelse af lovgivning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c), jf. ophavsretslovens §§ 2 og 3

 Du har ret til at tilbagekalde samtykke. Hvis du tilbagekalder samtykke, vil tilbagekaldelsen ikke påvirke behandling og videregivelse forud for tilbagekaldelsen af samtykket. Kontaktinformation findes nederst.

 

5. Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Vi benytter en række databehandlere som behandler og/eller opbevarer personoplysningerne for os. Vores databehandlere er på nuværende tidspunkt vores IT-leverandører, herunder hosting-provider og it-konsulenter.

 

6. Overførsel af personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS

Vi overfører på nuværende tidspunkt ikke dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS, men forbeholder os at overføre personoplysninger til tredjelande fremover.

 

7. Opbevaringsperiode

Hvis du har uploadet fortolkninger af KnækCancerBlomsten via kampagnesitet, opbevarer TV 2 personoplysninger i 6 måneder fra afslutning af kampagnen Knæk Cancer 2018. Hvis fortolkninger af KnækCancerBlomsten ikke indeholder personoplysninger, opbevarer vi dem længere.

Hvis du har uploadet fortolkninger af KnækCancerBlomsten via Instagram under hashtag #KnækCancerBlomst, sletter vi det hos os, straks det ikke længere er nødvendigt at opbevare for at indgå i tælleren på kampagnesitet og til brug for dokumentation over for sponsoren.

 

8. Dine rettigheder

Du har – på lovgivningens betingelser – disse rettigheder:

  • Retten til indsigt i personoplysninger
  • Retten til at få ændret ukorrekte eller ufuldstændige personoplysninger
  • Retten til at blive glemt
  • Retten til at få begrænset behandling af personoplysninger
  • Retten til dataportabilitet (ved behandling af elektroniske personoplysninger, hvor lovgrundlaget er samtykke eller kontrakt, er der ret til at få personoplysninger afgivet af dig overført i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format)
  • Retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne (ved behandling baseret på legitime interesser)
  • Retten til at trække samtykke tilbage

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

Ret til indsigelse

Du har ret til - af grunde, der vedrører din særlige situation - at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor lovgrundlaget er legitime interesser. TV 2 må derefter ikke længere behandle eller videregive personoplysningerne, medmindre TV 2 påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

9. Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at udnytte dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:

TV 2 DANMARK A/S, CVR 10413494, Rugaardsvej 25, 5100 Odense C

Telefonnr.: 89 88 12 12

E-mailadresse: kundeservice@tv2.dk

 

 

 

 

 

 

Drevet af Zendesk