Privatlivspolitik for Valdes Jul - Vintermiraklet 2025 - TV 2 Danmark A/S

Følg

Senest opdateret:


Version: 11. November 2025

TV 2 Danmark A/S (”TV 2”) vil i juleperioden 2025 i forbindelse med julekalenderen ’Valdes Jul – Vintermiraklet’, indsamle brugernes indsendte billeder (i form af samlekort) i en konkurrence om at blive vist i afslutningen af et julekalenderafsnit på TV 2 og TV 2 Play. Under kampagnen for ’Valdes Jul – Vintermiraklet’ 2025 kan en bruger uploade et billede af dem selv og lave sit eget samlekort via TV 2s kampagnesite.

Brugerne vil derudover få mulighed for at få en personlig version af Valdes Jul titelsang inkl. musikvideo på ca. 29 sekunder, hvor deres eget navn* eller kælenavn indgår. Disse oplysninger indsamler TV 2 ikke og derfor vil denne aktivitet ikke blive yderligere behandlet i denne Privatlivspolitik. *Af tekniske og produktionsmæssige årsager, er det ikke muligt at have alle navne i databasen. Derfor har TV 2 trukket en liste fra Danmarks Statistik over de 1000 hyppigst forekommende navne på tværs af køn (årgang 2011-2020). Til de personer hvis navn ikke er en del af de 1000 navne, kan de vælge mellem 50 generiske kælenavne og på denne baggrund generere en personlig sang. Der kan være forskellige måder at udtale samme navn på, men TV 2 har af tekniske årsager været nødt til kun at vælge én udtale per stavemåde. 

Denne privatlivspolitik indeholder information, som TV 2 efter lovgivningen skal give om behandling af personoplysninger.
 

1. Personoplysninger og formål

TV 2 er dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne.

Vi behandler oplysninger om navn, e-mailadresse, telefonnummer og personbilleder, som indgår i dit indsendte samlekort. Er man under 18 år, er det en forælders e-mail og telefonnummer, der skal oplyses.

Formålene med behandlingen er

  • At kunne kontakte deltagerne i forbindelse med deltagelsen i konkurrencen og dertilhørende præmiering.
  • At indsamle samtykke til at fremvise det indsendte brugerindhold selvstændigt eller i sammensat materiale på TV 2s tv-kanaler og TV 2 Play.
  • At opfylde eventuelle forpligtelser til at angive ophavsmanden til de indsendte billeder.
  • At kunne komme i kontakt med dig, f.eks. hvis dit billede er helt unikt, og vi ønsker at bruge det i andre sammenhænge.
  • At opfylde databeskyttelseslovgivning og varetage legitime interesser, f.eks. dokumentationspligt, overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og lovgrundlaget for behandlingen samt iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
  • Potentielt undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til registrerede og myndigheder, håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, behandling som er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder samt håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.


2. Kilder

Personoplysninger indsamles fra den person, der indsender billedet i samlekortet af sig selv, eller denne persons forældre/værge.

Du uploader dit samlekort frivilligt, og der er ingen konsekvenser ved ikke at indsende det.


3. Lovgrundlag

Vores lovgrundlag for behandlingen er

  • Samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a) og Databeskyttelseslovens § 6, stk. 3.
  • Overholdelse af lovgivning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c), jf. ophavsretslovens §§ 2 og 3.

Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du tilbagekalder samtykke, vil tilbagekaldelsen ikke påvirke behandling og videregivelse forud for tilbagekaldelsen af samtykket. Kontaktinformation findes nederst.


4. Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Vi benytter en række databehandlere, som behandler og/eller opbevarer personoplysningerne for os. Vores databehandlere er på nuværende tidspunkt vores IT-leverandører, herunder hosting-leverandør og it-konsulenter.


5. Overførsel af personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS

Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS.


6. Opbevaringsperiode

Hvis du har indsendt et samlekort via kampagnesitet, opbevarer TV 2 personoplysninger indtil 1. februar 2025.


7. Dine rettigheder

Du har – på lovgivningens betingelser – disse rettigheder:

  • Retten til indsigt i personoplysninger
  • Retten til at få ændret ukorrekte eller ufuldstændige personoplysninger
  • Retten til at blive glemt
  • Retten til at få begrænset behandling af personoplysninger
  • Retten til dataportabilitet (ved behandling af elektroniske personoplysninger, hvor lovgrundlaget er samtykke eller kontrakt, er der ret til at få personoplysninger afgivet af dig overført i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format)
  • Retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne (ved behandling baseret på legitime interesser)
  • Retten til at trække samtykke tilbage

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

Ret til indsigelse

Du har ret til - af grunde, der vedrører din særlige situation - at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor lovgrundlaget er legitime interesser. TV 2 Danmark må derefter ikke længere behandle eller videregive personoplysningerne, medmindre TV 2 Danmark påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. 


8. Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at udnytte dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:

TV 2 Danmark A/S, CVR 10413494, Rugaardsvej 25, 5100 Odense C

Telefonnr.: 89 88 12 12

E-mailadresse: kundeservice@tv2.dk

Drevet af Zendesk